3. november 2022
DEN FORBUDTE LATTER /
Få et indblik i satirens censurering i et foredrag med post.doc ved Københavns Universitet og Frederiksbergmuseerne Dennis Meyhoff Brink.
Satiren er en af de mest censurerede kunstneriske udtryksformer i Europa i nyere tid.
Hvor det tidligere især var kirker og stater, der censurerede satiren, er det i dag snarere satirikerne selv eller de virksomheder, der offentliggør satiren som aviser, tv-stationer, forlag og museer, der griber ind.
I aftenens foredrag på STORM ser post.doc Dennis Meyhoff Brink på, hvorfor og hvordan satire er blevet censureret gennem tiderne – og hvordan satirikere har reageret på censur til forskellige tider.