20. april 2023

Danskernes humor / Charmerende eller uforskammet?

Hør Lita Lundquist og Helen Dyrbye fortælle om hvordan vi sammen kan lære at acceptere dansk humor som en invitation til at komme indenfor i varmen.

Type
Foredrag
Dato
20. april 2023 kl. 17:00 -19:00
Sted
STORM
Pris
75 kr.
UDSOLGT

Professor emeritus Lita Lundquist, forfatter til bogen Humorsocialisering. Hvorfor er danskerne (ikke) så sjove (som de selv tror)?, har forsket i dansk humor, sprog og kultursammenstød i mange år. Hun ved præcist, hvad det er i danskernes opvækst, sprog og samfund som gør, at de bruger humor, som de gør.  

Helen Dyrbye, britisk medforfatter (sammen med Lita) til Danish Humour – Sink or Swim og hovedforfatter til The Xenophobe’s Guide to the Danes, ved, hvordan det føles at møde dansk humor direkte. I årtier har hun undervist i engelsk, og oversat og finpudset tekster for det danske erhversliv. 

Kom og hør, både på dansk og på engelsk, om tåkrummende hændelser, hvor danskere og deres kollegaer uforvarende er havnet “på dybt vand”. 

Hør hvad der gik galt, hvorfor, og hvordan vi sammen kan lære at acceptere dansk humor som en invitation til at komme indenfor i varmen. 

Foredraget vil foregå både på dansk og engelsk.