Branchesamtale om barndomssyn /
Frederiksbergmuseerne inviterer museumskollegaer til te og uformel samtale om barndomssyn i museernes udstillinger.
Barnligt!
I børnelitteraturforskningen diskuteres det om og hvordan man kan tale om børn og barndomssyn i litteraturen. Handler børnelitteratur om virkelige børn eller handler den om voksnes forestillinger om børn og barndom? Og er der en fare for at voksne former forståelser af barndom, som børn ikke kan slippe ud af? Den diskussion kan vi med fordel føre over i museumsverdenen, hvor flere og flere museer skaber udstillinger målrettet børn.
Frederiksbergmuseerne inviterer museumskollegaer til te og uformel samtale om barndomssyn i museernes udstillinger.
Vi mødes på Bakkehuset mandag den 16. september kl. 13-15. Tilmelding til Line Esbjørn på lie@frederiksbergmuseerne.dk. Arrangementet er gratis.
Bakkehuset på Frederiksberg har gennem historien dannet ramme for samtaler om litteratur og litteraturs betydning for samfundet med Kamma og Knud Rahbek som værter.
På Frederiksbergmuseerne fortsætter traditionen, og museet inviterer museumskollegaer til te og samtale om litteraturteori, barndomssyn og museers udstillinger til børn. Læs artiklen fra Magasinet Museum her.