18. august 2024

Åben omvisning på STORM /

Kom til åben omvisning på STORM.

Åben omvisning_STORM
Type
Omvisning
Dato
18. august 2024 kl. 13:00 - 14:00
Sted
STORM

Den humoristiske og satiriske kunst er fuld af provokerende værker, store kunstnere, uforglemmelige øjeblikke og høje latterbrøl. 

På STORMs åbne omvisning i august zoomer vi ind på museets faste udstilling om humorens og satirens historie i Danmark. Vi udfolder fortællingen om nogle af de mest berømte værker, kunstnere og epoker i den humoristiske og satiriske scene- og tegnekunst fra Grundloven i 1849 til i dag. Fra Storm P. til Casper Christensen, fra trykte satireblade til digitale platforme. Vi giver også en introduktion til museets aktuelle særudstilling Den censurerede udstilling om censur, der sætter fokus på satiriske reaktioner på censur.

Det er gratis at deltage i den åbne omvisning, når entréen til museet er betalt. Der er plads til max. 20 personer på omvisningen.